torsdag den 13. juni 2013

Et sidste indlæg herfra..

Da jeg nu er færdig med at læse materiel design, lukker jeg ned for bloggen her.
Dette bliver derfor det sidste indlæg.

I løbet af året er det blevet til 88 indlæg om stort og småt, afprøvninger, forsøg og færdige resultater. Det har været hårdt arbejde men samtidig har det været utrolig spændende at blive introduceret til en masse nye håndværk. Jeg føler virkelig at jeg har udviklet mig, og er naturligvis super stolt af, at have afsluttet eksamen med et 12 tal.

Hvis du har lyst til at følge med i min videre færd af diverse projekter, kan du gøre det på bloggen HER eller via bloglovin ved at klikke på knappen herunder

Follow Design by Dalkær

Tak til både mine medstuderende, og ikke mindst Mette og Kurt, for et fantastisk år.
Håber vi ses "på den anden side".

// Louise

fredag den 7. juni 2013

En færdig skammel

Så er skamlen helt færdigt. 
Det betyder derfor også at jeg nu er klar med mine produkter til eksamen. 

torsdag den 6. juni 2013

De to "broderede" kjoler

Jeg har lavet to kjoler til eksamen, som har genbrug af broderi som fælles udgangspunkt.


Den første kjole har jeg skrevet mere om i indlægget HER og den anden HER.

mandag den 27. maj 2013

Det andet broderede ur

Som tidligere nævnt har jeg lavet to meget forskellige ure som har broderi til fælles.

Nu er det andet ur blevet (næsten) færdigt.

En af de største udfordringer ved dette ur var at finde en kombination af snor og hul. Hullet skal nemlig være så lille at det ikke "kan ses" men samtidig stort nok til at 4 snore og nål kan være der samtidig. Et arbejde som jeg påbegyndt med smykkerne i første studieopgave HER men som jeg synes at jeg har fået løst meget bedre denne gang.

onsdag den 22. maj 2013

Patchwork-broderet ur

Jeg er nu færdig med det første af mine to (meget forskellige) ure til eksamensprojektet. 

tirsdag den 21. maj 2013

En skammel på vej..

Jeg er godt i gang med skamlen som er en lille del af mit eksamensprojekt

Benene er blevet drejet.
Her er jeg i gang med det ben som var klart sværest.

Det blev til 6 forskellige ben.

mandag den 6. maj 2013

Patchwork af broderi

Jeg er gået i gang med lidt håndsyet patchwork..

Det forskellige stykker er fra alle mulige forskellige gamle duge, lommetørklæder, servieller, bordskånere o.l.



onsdag den 1. maj 2013

Genbrugslamper

Jeg har fundet denne Scraplights lampe lavet ud af gamle papkasser. 
Jeg synes at den er super fed og måtte derfor lige dele dem med jer.


Du kan finde flere lamper fra Greypants HER

mandag den 29. april 2013

Mere broderi på træ

 Jeg har broderet lidt på træ igen.
Jeg fik den idé at forstørre en "edderkop" og jeg synes at resultatet er blevet rigtig godt. Det skal jeg helt sikkert arbejde videre med de kommende par uger.


Her er lidt af fremgangsmåden

mandag den 22. april 2013

Paprifolderi

Jeg blev i går aftes grebet af lidt papirfolderi.

Jeg lavede ikke noget færdigt, men har mest bare lavet nogle forskellige afprøvninger.

Læderbælte

I torsdags ankom spænderne til bæltet, så jeg fik derfor lavet bæltet som jeg startede på HER, færdig.

torsdag den 18. april 2013

Blåtryk

I dag havde vi besøg af Heinz der er den sidste Blåtrykker i Danmark og som normalvis kan mødes i Svaneke Blåtryk.


Jeg startede med at tage noter.. men fandt hurtigt ud af at det var mere omfattende end som så. (Så har der sneget sig et par fejl ind i teksten, bliver jeg ikke overrasket. Og jeg har på ingen måde fået hele håndværket med).
HOLD NU OP. Jeg er fuldstændig måløs over hvilken tolmodighed, fingerfærdigheder, "billedsans" og teknik (og meget mere) dette håndværk kræver.
Bare stemplet med svanen (nederst i billedet) har taget ca. 250 timer at lave.

Jeg synes, at det har været et super indput til undervisningen.
Her kommer der lidt billeder op fra dagen.

onsdag den 17. april 2013

Tryk

I morgen skal vi arbejde med tryk og blåtryk. Jeg ved endnu ikke helt hvad forskellen på de to er.

Men jeg ville i den forbindelse udgive et indlæg som jeg lavede tilbage i oktober måned.
Som nogle måske kan huske, gik jeg med tanker om at jeg i praktikken ville lave stempler og tryk, men det blev aldrig til noget, og derfor blev indlægget heller aldrig udgivet.

Men nu synes jeg at der er en anledning til at vise de stempler som jeg lavede dengang.



Læderarmbånd



Læderarbejde

De sidste to undervisningsgange var vi haft mulighed for at arbejde med læder. Jeg kendte godt lidt til teknikken, men har aldrig prøvet at arbejde med det før. Så det var sjovt at prøve det.

Første dag gik jeg i gang med et bælte men da spænderne var forsvundet kom jeg ikke så langt.
Da nye spænder ikke var kommet til anden dag, gik jeg i stedet i gang med en mobiltaske til at have omkring halsen.


mandag den 15. april 2013

Kan man brodere på træ??

Ja da.. selvfølgelig kan man det!


Det kræver dog en nål der er lille nok til at gå igennem de forborede huller, og en snor der er tyk nok til bagefter at dække hullerne.

Dette var bare en lille test.. men det skal jeg da lige prøve lidt mere af.

tirsdag den 9. april 2013

Skoletilknytning - broderi workshop

Mål for dagen:
  • Lære at lave korssting
  • Prøve at designe sin egen fugl/fuglehus
Fælles mål:

  • Udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssig arbejde
  • Fremstille produkter med udgangspunkt i egne idéer
  • Formgive og fremstille tekstile produkter
  • Beherske håndværksmæssig teknik (korssting)
  • Kende relevante fagudtryk

For at nå disse mål, skulle eleverne først designe en fugl på en perleplade.
Derefter lærte de at lave korsstinget, og kunne derefter brodere deres fugl som korssting.


fredag den 5. april 2013

Broderede fugle

I forbindelse med skoletilknytningsprojektet på tirsdag har Sofie, Clara, Anders og jeg selv måtte brodere lidt fugle.

De er ikke så store da det helst skal være overskuelige projekter for eleverne.
Her kan du se mine:

onsdag den 27. marts 2013

De færdige knapper

Jeg fik lavet knapperne færdig som jeg syslede med HER

To af knapperne er dog lavet ud af et broderet lommetørklæde som jeg har arvet fra min farmor.
Dem med motiv (som hjerte eller bogstav) skal man være ret præcis for at vende "øjet" på bagsiden den rigtig vej.


Synes at det bliver meget bedre med de hvide knapper frem for de sorte som jeg lavede HER.
Dog er jeg ikke tilfreds endnu. Så fortsættelse følger (nok!!)

mandag den 11. marts 2013

Nye knap-forsøg

Man kan da sagtens brodere samtidig med at man ser det sidste afsnit af Borgen.

Jeg fik derfor eksperimenteret lidt mere med broderi som måske kan blive til knapper..

fredag den 8. marts 2013

Mega korssting

Jeg har ind imellem BA skrivningen også fået broderet lidt.
Det havde jeg lige lyst til at dele med jer.


Du kan se mere HER og HER.

tirsdag den 5. marts 2013

Bloglovin

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/4180671/?claim=36yzgjs24k9">Follow my blog with Bloglovin</a>

onsdag den 27. februar 2013

Et forsøg med broderede knapper


Ud over hækledagen i går fik jeg også lige tid til at eksperimentere lidt med broderede knapper. 

Først prøvede jeg at betrække knapper af et stykke jeg allerede havde broderet på. Det var lidt svært.
På den til højre havde jeg fået broderet ud over kanterne og havde nær aldrig fået den ned i formen..
På den til venstre gik det lidt nemmere. Dog irriterer det mig at man kan se sølvet igennem broderistoffet. 

Så skiftede jeg taktik..

På knappen til højre har jeg først betrukket en knap med korsstingsbroderistof. Derefter har jeg broderet lidt på den. På de to knapper til højre er der broderet oven på stofknapper..

tirsdag den 26. februar 2013

mandag den 25. februar 2013

Klar - parat - HÆKL

Til jer der ikke kan komme og hækle i morgen, så har jeg nu lagt en lille introduktion klar.

Klik HER eller find siden i toppen af bloggen.
Og til jer andre.. Vi ses i morgen.

fredag den 22. februar 2013

Jeg sætter min hat som jeg vil..

Ugens opgave lød på at lave mønster til et stykke hovedbeklædning som derefter skulle syes. Mette havde (med sit stofudvalg) lagt op til at det skulle være huer.
Jeg har dog mere brug for en sommerhat og gik derfor (som en af de eneste, tror jeg) i gang med en hat. Og en rigtig "Yvonne" en af slagsen.

Blomster og pangfarver var derfor inspirationen til hatten. 

onsdag den 20. februar 2013

En hæklet redekasse

Så kom der lige en (umiddelbar) sidste udgave af en alternativ redekasse.


Denne gang er den hæklet.
Jeg ville prøve at hækle den som en lille kokon, men den er nærmere blevet pæreformet.

Den er lavet ud af to garnrester og er hæklet på nål nr. 6.

søndag den 17. februar 2013

Den skæve reolkasse

I undervisningen i torsdags lød en af opgaverne på, at vi skulle lave en skæv reolkasse. Det er så meningen at alle disse kasser skal sættes sammen til en reol.


Kunst, Design og Håndværk


Hos Stine så jeg denne lille film om en skole i Vejle der har lagt fagene Billedkunst, Håndarbejde og Sløjd sammen til et fag. 

Den blev jeg lige nødt til at lægge ud på mig egen blog. Jeg synes nemlig, at den rammer ned i kernen i Materiel Design (og snart Håndværk og Design).


fredag den 15. februar 2013

Hey.. jeg blev da lige færdig med broderiet!

Jeg er blevet færdig med den sidste ballon.


Jeg er ikke lige tilfreds med alle ballonerne. Nogle af dem holder ikke helt formen og på andre har jeg fået lavet motivet skævt i forhold til formen på ballonen. 

onsdag den 13. februar 2013

Hjælpeværktøj

I går var vi på Skolen for Materiel Design i Skovlunde. Der har de et fedt, veludstyret værksted som vi har fået lov til at låne i denne uge.

Formålet med ugen er primært, at vi alle kommet til at blive mere fortrolige med de store maskiner (afretteren, tykkelseshøvlen, rundsaven og båndsaven).

I går lavede vi derfor hjælpeværktøjer til disse maskiner, på netop disse maskiner. Når vi engang kommer ud på skolerne, kommer vi derfor ikke til at stå i den situation, at vi mangler hjælpeværktøjet. 
Her kommer de.

mandag den 11. februar 2013

Fuglehus i pileflet.. eller en proces??

Weekenden stod på pil. 
Jeg har nemlig fået den fuldstændig skøre idé at mit fuglehus måske skal laves i pileflet. (Det skal lige siges, at jeg aldrig prøvet at flette i pil før.) 

Jeg var ude på skolen i fredags for at få lidt tip fra Kurt. Jeg fik også lov til at låne et par bøger med. Og haleluja for det. For hold nu op hvor var jeg på udebane. 

En af bøgerne hed noget i stil med "Pileflet - til gavn og glæde" og den burde have haft underteksten "hvis du da ikke når at få et hysterisk anfald først."

Der sidder nok nogle pileflettere som vil få sig et grineflip over mine "fuglehuse". Men alt taget i betragtning, så synes jeg faktisk at det blev sådan ok (totalt selvbedrag). 
Og de er jo ikke færdige endnu. Jeg mangler stadig at flette kanterne.. på en eller anden sej måde! 

lørdag den 9. februar 2013

Fuglehus i papir

Jeg var ude på skolen i fredags til BA workshop i sekskanten. På vej tilbage stoppede jeg op og nappede en bog med fra "gratis-bordet". Jeg tænkte, at jeg måske ville kunne bruge den til mit fuglehus.

På vej hjem i bilen kom jeg i tanke om sådan nogle "bøger med lommer" som jeg foldede ud af "Fætter BR bladet" dengang jeg var barn. Jeg tænkte om ikke jeg kunne lave noget lignende med bogen og derved lave en aflagt bog om til et fint fuglehus. 


Da jeg kom hjem gik jeg derfor i gang med at folde.  

onsdag den 6. februar 2013

Status på broderi

Jeg er kommet lidt videre med det broderi, som jeg skrev om HER.

Her kan du se lidt glimt fra de balloner jeg er i gang med.

tirsdag den 5. februar 2013

Det færdige fuglehus

Så blev mit første fuglehus færdig.
Fuglehuset startede jeg på HER og er den indledende øvelse til 3. studieprodukt.



søndag den 3. februar 2013

En redekasse og noget om træ

Når "Emil" kan bygge et fuglehus.. ja så kan jeg da også. 
Dermed er projekt fuglehus sat i gang.

Til at starte med skal vi alle lave en helt traditionel redekasse. (Senere skal vi "redefinere" fuglehuset.)

Der var mange forskellige slags fugle vi kunne bygge en redekasse til, og mit valg faldt på musvitten. 

torsdag den 31. januar 2013

Materialelære - tekstil

Som opfølgning på materialelære forleden dag, ville jeg også lige dele denne dobbeltside fra bogen "TØJ & UNGE PIGER"fra 1970.

Jeg synes den var meget god til at give et overblik.

OBS: de to sider skal læses som en dobbeltside.



onsdag den 30. januar 2013

Det traditionelle fuglehus

Når vi nu går i gang med projekt fuglehus, ville jeg lige dele et billede.

På min mands arbejde så indgangen for noget tid siden sådan her ud. 
Helt traditionelle fuglehuse i nordens farver (han arbejder i Nordisk Minister Råd).

Fint ik??

I tråd med verden

I forbindelse med vores broderi-projekt ville jeg bare lige minde om "I tråd med verden" der havde lavet de fantastiske puder vi så på Designmuseum Danmark.

Se deres broderi (og meget andet godt) HER.

Herunder har jeg lagt nogle af de billeder som jeg tog af puderne.

Nyt broderiprojekt

Vi gik i går i gang med et broderiprojekt hvor vi enten skal brodere "frit" eller "talt".

Jeg valgte mig ind på det frie broderi da det er der jeg har mindst erfaring.

Min tanke bag projektet er, at jeg vil lave en masse balloner der alle er med hver sin broderiteknik og desuden er i forskellige farver og garntyper. 

Jeg tænker derved, at jeg kan bruge det til at vise som inspiration til eleverne i folkeskolen. 
Jeg ved ikke helt om det holder i praksis.. men det er hvertfald min tanke.

Jeg startede derfor med at tegne ballonerne som skitse på et stykke papir. 

tirsdag den 29. januar 2013

TIlbageblik på broderi

I dag er vi gået i gang med lidt broderi. Jeg fik derfor lyst til at lave et lille tilbageblik på nogle af de broderier jeg tidligere har lavet.


Først et sneak peek på Albertes fastelavnsudklædning. Forklædet er både broderet og applikeret. Hele udklædningen kan ses HER.

 Forskellige broderede spænder i filt. Kan ses HER..