onsdag den 27. februar 2013

Et forsøg med broderede knapper


Ud over hækledagen i går fik jeg også lige tid til at eksperimentere lidt med broderede knapper. 

Først prøvede jeg at betrække knapper af et stykke jeg allerede havde broderet på. Det var lidt svært.
På den til højre havde jeg fået broderet ud over kanterne og havde nær aldrig fået den ned i formen..
På den til venstre gik det lidt nemmere. Dog irriterer det mig at man kan se sølvet igennem broderistoffet. 

Så skiftede jeg taktik..

På knappen til højre har jeg først betrukket en knap med korsstingsbroderistof. Derefter har jeg broderet lidt på den. På de to knapper til højre er der broderet oven på stofknapper..

tirsdag den 26. februar 2013

mandag den 25. februar 2013

Klar - parat - HÆKL

Til jer der ikke kan komme og hækle i morgen, så har jeg nu lagt en lille introduktion klar.

Klik HER eller find siden i toppen af bloggen.
Og til jer andre.. Vi ses i morgen.

fredag den 22. februar 2013

Jeg sætter min hat som jeg vil..

Ugens opgave lød på at lave mønster til et stykke hovedbeklædning som derefter skulle syes. Mette havde (med sit stofudvalg) lagt op til at det skulle være huer.
Jeg har dog mere brug for en sommerhat og gik derfor (som en af de eneste, tror jeg) i gang med en hat. Og en rigtig "Yvonne" en af slagsen.

Blomster og pangfarver var derfor inspirationen til hatten. 

onsdag den 20. februar 2013

En hæklet redekasse

Så kom der lige en (umiddelbar) sidste udgave af en alternativ redekasse.


Denne gang er den hæklet.
Jeg ville prøve at hækle den som en lille kokon, men den er nærmere blevet pæreformet.

Den er lavet ud af to garnrester og er hæklet på nål nr. 6.

søndag den 17. februar 2013

Den skæve reolkasse

I undervisningen i torsdags lød en af opgaverne på, at vi skulle lave en skæv reolkasse. Det er så meningen at alle disse kasser skal sættes sammen til en reol.


Kunst, Design og Håndværk


Hos Stine så jeg denne lille film om en skole i Vejle der har lagt fagene Billedkunst, Håndarbejde og Sløjd sammen til et fag. 

Den blev jeg lige nødt til at lægge ud på mig egen blog. Jeg synes nemlig, at den rammer ned i kernen i Materiel Design (og snart Håndværk og Design).


fredag den 15. februar 2013

Hey.. jeg blev da lige færdig med broderiet!

Jeg er blevet færdig med den sidste ballon.


Jeg er ikke lige tilfreds med alle ballonerne. Nogle af dem holder ikke helt formen og på andre har jeg fået lavet motivet skævt i forhold til formen på ballonen. 

onsdag den 13. februar 2013

Hjælpeværktøj

I går var vi på Skolen for Materiel Design i Skovlunde. Der har de et fedt, veludstyret værksted som vi har fået lov til at låne i denne uge.

Formålet med ugen er primært, at vi alle kommet til at blive mere fortrolige med de store maskiner (afretteren, tykkelseshøvlen, rundsaven og båndsaven).

I går lavede vi derfor hjælpeværktøjer til disse maskiner, på netop disse maskiner. Når vi engang kommer ud på skolerne, kommer vi derfor ikke til at stå i den situation, at vi mangler hjælpeværktøjet. 
Her kommer de.

mandag den 11. februar 2013

Fuglehus i pileflet.. eller en proces??

Weekenden stod på pil. 
Jeg har nemlig fået den fuldstændig skøre idé at mit fuglehus måske skal laves i pileflet. (Det skal lige siges, at jeg aldrig prøvet at flette i pil før.) 

Jeg var ude på skolen i fredags for at få lidt tip fra Kurt. Jeg fik også lov til at låne et par bøger med. Og haleluja for det. For hold nu op hvor var jeg på udebane. 

En af bøgerne hed noget i stil med "Pileflet - til gavn og glæde" og den burde have haft underteksten "hvis du da ikke når at få et hysterisk anfald først."

Der sidder nok nogle pileflettere som vil få sig et grineflip over mine "fuglehuse". Men alt taget i betragtning, så synes jeg faktisk at det blev sådan ok (totalt selvbedrag). 
Og de er jo ikke færdige endnu. Jeg mangler stadig at flette kanterne.. på en eller anden sej måde! 

lørdag den 9. februar 2013

Fuglehus i papir

Jeg var ude på skolen i fredags til BA workshop i sekskanten. På vej tilbage stoppede jeg op og nappede en bog med fra "gratis-bordet". Jeg tænkte, at jeg måske ville kunne bruge den til mit fuglehus.

På vej hjem i bilen kom jeg i tanke om sådan nogle "bøger med lommer" som jeg foldede ud af "Fætter BR bladet" dengang jeg var barn. Jeg tænkte om ikke jeg kunne lave noget lignende med bogen og derved lave en aflagt bog om til et fint fuglehus. 


Da jeg kom hjem gik jeg derfor i gang med at folde.  

onsdag den 6. februar 2013

Status på broderi

Jeg er kommet lidt videre med det broderi, som jeg skrev om HER.

Her kan du se lidt glimt fra de balloner jeg er i gang med.

tirsdag den 5. februar 2013

Det færdige fuglehus

Så blev mit første fuglehus færdig.
Fuglehuset startede jeg på HER og er den indledende øvelse til 3. studieprodukt.



søndag den 3. februar 2013

En redekasse og noget om træ

Når "Emil" kan bygge et fuglehus.. ja så kan jeg da også. 
Dermed er projekt fuglehus sat i gang.

Til at starte med skal vi alle lave en helt traditionel redekasse. (Senere skal vi "redefinere" fuglehuset.)

Der var mange forskellige slags fugle vi kunne bygge en redekasse til, og mit valg faldt på musvitten.