3. studieopgave

Fuglehus

I opgavebeskrivelse beskrives det at "Produktet "fuglehuse" er en klassiker indenfor den traditionelle sløjdundervisning, og med god grund. Det er en overkommelig og brugbar opgave, der på mange måder rammer ind fagets traditionelle opfattelse af værdien af at fremstille ting med en nytteværdi."
Desuden har fuglehuset fået en helt ny "renæssance" efter at Helle Thorning-Smidt brugte det som et eksempel i sin åbningstale i 2012.

Som introduktion til det 3. studieprodukt lavede vi alle en klassisk redekasse i træ. 
Den kan du læse mere om i indlæggene HER og HER

Derefter kunne jeg gå i gang med min friere fortolkning. Her kunne for eksempel form, materiale og funktion tænkes på nye måder.

Jeg gik derfor i gang med en brainstorm. Ja faktisk lavede jeg to brainstorm på samme tid: Funktion (til venstre) og materiale (til højre).

Jeg satte det op mellem "nytænkende fuglehus til en fugl" vs. "fuglehus-formen til andet formål". 



Derefter lavede jeg nogle forskellige skitser. Først i forhold til "nytænkende fuglehus til en fugl".


Trekantede "rækkehuse" (er ikke blevet efterprøvet).

Hæklet redekasse

Vævet/flettet redekasse


Der var også to skitser af "fuglehus-formen til andet formål".

Her tænkte jeg på at lave en tavle udskåret som et fuglehus og malet med tavlelak (er ikke blevet efterprøvet). 

Fuglehus som natbord




Design og designprocesser 

Som forslået har jeg valgt at dykke lidt dybere ned undervisningsmaterialet fra Design to improve life. De beskriver designprocessen som et KOMPAS der er delt op i 4 faser: Forbered, Forstå, Formgiv og Færdigør. På siden er der en masse metoder som er lige til at bruge i folkeskolen. Dog har jeg ikke selv brugt dem til denne opgave, da de bygger på samarbejde eleverne imellem. 

Derimod har jeg haft overvejelser omkring form, funktion samt hvad der både var "brug for" og muligt at lave.

Først fik jeg "sat mig fast" på at jeg ville lave et fuglehus til en fugl, i ståltråd og vævet med stof. 
Det kan dog være en hindring for designprocessen at man tidligt i forløbet fastlåser sig på én idé, da man derfor ikke afprøver ting og arbejder med materialerne. Man kan derved gå glip af nye idéer eller finde bedre løsninger på opgaven. 
Som man også kan læse HER (under "Spil Joker" - og derefter "Udfordringsjoker") bør man derfor "Kill your darlings". Det går ud på at se bort fra sine første eller bedste idéer for, at kunne åbne op for nye muligheder. I undervisningen kan det for eksempel ske ved at underviseren præsenterer et scenarie eller indfører regler, eksempelvis at en bestemt målgruppe pludselig ikke er aktuel for elevernes design.


For at udfordre mig selv lidt ville jeg gerne prøve forskellige idéer af. 
Derfor lavede jeg en brainstorm over hvordan fuglehuset kunne laves. 

Undervejs har jeg efterprøvet flere af fuglehusene og har derfor givet flere bud på et bæredygtigt, og nytænkende fuglehus.

HER kan du se mit fuglehus foldet i papir

HER kan du se min hæklede redekasse af garnrester.

HER kan du se mere til mine førsøg på at lave flettede fuglehuse.  

Sidstnævnte fuglehus viste sig at være en del mere tidskrævende for at opnå et acceptabelt produkt. Det som jeg ellers mente skulle være mit produkt, blev derfor en afprøvning af en ny teknik. Jeg tror helt sikkert, at jeg kommet til at vende tilbage til denne teknik igen, men da jeg ikke følte at jeg beherskede denne teknik godt nok, måtte jeg forkaste idéen.

Jeg tog endnu en gang fat i min brainstorm og skitser. Jeg ville prøve at gå i "modsatte boldgade" og lave en af "fuglehus-formen til andet formål" idéerne. 

Jeg gik derfor i gang med at lave yderligere tegninger til natbordet med en hylde og et "hemmeligt rum" som samtidig er beregnet til at lægge sin bog på.

Jeg er blevet inspireret af natbordene HER og HER.

Jeg ville dog lave den lidt anderledes så der samtidig kunne være lidt opbevaring inde i fuglehuset.

Derefter satte jeg mål på fuglehuset og tegnede en model med de rigtige mål og vinkler. 

For at kunne bruge fuglehus-natbordet til så mange forskellige typer bøger som muligt har jeg taget udgangspunkt i, at de små paperback bøger skal kunne ligge på huset. Derfor passer husets dybte lige med højden på bøgerne (20 cm).

Først savede jeg de fire sidestykker ud og sleb dem til så de blev fuldkommen lige. Derefter savede jeg not til bunden på alle fire stykker. 
Da højde og længde er forskellig på de to endestykke og de to sidestykker valgte jeg at save noten til sidst. Hvis højde og længde havde været ens, ville det have været nemmere at save noten først.  

Så kunne jeg lægge de fire sider sammen og måle ud til bund og "snydebund". 

Hylden fik desuden et hul i midten der skal bruges til at åbne op til et "hemmeligt rum" nedenunder.

 Så kunne jeg lægge spenderemme op og lime siderne sammen (med bunden i, naturligvis).

Indvendigt i kassen limede jeg små stykker træfiner fast i 6 cm. højde. 

Og "snydebunden" kan nu lægge på plads.  

For at lukke hullet fra noten..

..sleb jeg et stykke træliste så det passede i hullet..

.. som derefter blev savet af og slebet ned.

Så var det tid til efterprøvning. 
Jeg var spændt på om der kunne ligge en bog, som kun er åbnet med en enkelt side, på fuglehus-natbordet.

Det kunne der heldigvis. 
Så jeg kunne derfor fortsætte med at male og tapsere huset. 

For at give fuglehuset/natbordet længere holdbarhed på værelset, valgte jeg at lave det i en neutral og "klassisk" farve, nemlig hvid. Derudover valgte jeg at tapsere det med et tapet med en gren motiv. Min tanke var at fuglehuset på den måde ville blive lidt mere "eksklusivt"at se på.
Jeg havde valgt lidt forskellige tapeter ud der alle havde det til fælles at de havde hvid baggrund. 


Jeg endte op med den længst til venstre, da jeg fandt den mest eksklusiv men santidig også lidt neutral. Der skal jo ligge en bog oven på, så farverne skal helst ikke stikke for meget i to forskellige retninger. 

Tapetet blev klippet til og sat på huset

Så her er mit færdige fuglehus-natbord. 

Bæredygtighed

Skal jeg se på fuglehuset i et bæredygtigt perspektiv, må jeg først redegøre for min synsvinkel på bæredygtighed. Det kan enten ses i et økonomisk, miljømæssigt eller socialt bæredygtigt perspektiv og da det synes vanskeligt at tilgodese alle tre vinkler, må man derfor udvælge hvilket bæredygtigt perspektiv der er tale om.

Da jeg ikke har tænkt at sætte mit fuglehus natbord i produktion har jeg derfor valgt ikke at forholde mig til den økonomiske og sociale bæredygtighed. 
For mig har det derfor været relevant at se på den miljømæssige bæredygtighed. 

Jeg brugte træfiner til at lave natbordet af. Skulle det have været miljømæssigt mere bæredygtigt kunne jeg have brugt en eller anden form for genbrugstræ. Da alle fire sidestykker måler ca. 15*20 cm kan de laves ud af relativt små stykker resttræ fra anden produktion. 

Fuglehus-natbordet er blevet malet, hvilket derfor ville kunne skjule evt. forskellige træsorter. Malingen jeg brugte var vandbaseret plastmaling med kode 00-1 hvilket er den type maling der er mindst farlig at indånde samt generelt er den mest miljøvenlige maling (kilde HER og HER). Jeg valgte midlertidigt at male natbordet for at skjule at det var lavet af træfiner. Jeg kunne evt. i stedet have skåret enderne på siderne i en vinkel på 45 grader for at skjule at det var træfiner. Så ville det kun have været i toppen af fuglehus-natbordet man ville kunne se finerens lag.


Jeg valgte at male natbordet hvidt for at gøre det "klassisk" i stilen og derved forlænge holdbarheden på fuglehuset.  Det vil dog være nemt at male en ny farve/ eller om-tapsere en eller flere af siderne for at opdatere stilen. 

Da natbordet er lavet i træfiner er det ret stærkt og vil ikke umiddelbart knække ved slag/fald. Et holdbart natbord har den klare miljømæssige fordel at det vil kunne bruges i længere tid. 
Hvis natbordet på et tidspunk skal afskaffes vil både malingen og limen som træfineren er limet sammen med kunne afgive dioxin eller andre sundhedsskadelige stoffer ved afbrænding (kilde HER, HER og HER). Skulle natbordet have været miljømæssig bæredygtigt i forhold til afbrændingen, skulle det have været lavet i rent træ uden nogen former for maling eller lim.

Didaktiske tanker


Med afsæt i Ny nordisk skole har jeg fokuseret på 3 udvalgte punkter fra manifestet som kan ses HERDet er følgende (mine understregninger): 
  1. Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksemplariske adfærd i det daglige arbejde og virke i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund – socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk.
  2. Tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene, samt sociale, personlige og motoriske kompetencer.
  3. Styrke anvendelsesorienteringen og de praktiske dimensioner i undervisningen og den pædagogiske praksis.

For at kunne gøre eleverne til medskabere i et bæredygtigt samfund må man søge for at eleverne får en viden om bæredygtighed. Derfor bør bæredygtighed være en vigtig del af faget Håndarbejde/Sløjd/Håndværk og Design da det er en naturlig forlængelse af faget at tænke over disse perspektiver i forhold til at bæredygtigt samfund. 

For at udvikle personlige og motoriske kompetencer kan faget Håndarbejde/Sløjd/Håndværk og Design være med til at understøtte dette. Jeg mener ikke at faget er eneste vej til at nå dette mål men derimod, at det er en oplagt måde at nå målet på. Jens Christian Jacobsen ("Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund" fra bogen "Pædagogik som fag og praksis") beskriver hvordan et dilemma er opstået i folkeskolen mellem at dyrke individets kompetencer over for stigende opmærksomhed på fagligheden. I den Ny Nordisk Skole skal alle elever udfordres så de bliver så dygtige som de kan. Trine Kok Andersson og Winnie Fossdal Polack ("Dannelse - nu med ting" fra "Unge pædagoger" nr. 5, 2007) peger på at kropslige, sansebårne og tingscentrerede handlinger er udslagsgivende for dannelse af innovative og selvtænkende individer. Jeg mener derfor, at når undervisning i faget Håndarbejde/Sløjd/Håndværk og Design lægger vægt på det praktiske arbejde, men samtidig også lægger vægt på elevernes refleksion over produkter, produktion og reproduktion, kan man eleverne blive udfordret så de kan blive så dygtige som de kan blive. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi din kommentar.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentarer.