Til første studieprodukt skulle vi hver især designe og lave et smykke.
Hvad er et smykke?
På holdet skulle vi til at starte med, lave en "definition" på hvad et smykke er. Umiddelbart ligetil men så ikke helt alligevel.
Her er min gruppes idémylder til definitionen:
Holdets samlede definition blev i stil med:
Her er min gruppes idémylder til definitionen:
Holdets samlede definition blev i stil med:
"En genstand man kan tage af og på kroppen/tøjet og som er en overflødig ting man pynter sig med".
Men denne definition er på på ingen måde fyldestgørende da der er flere "gråzonerne".
For eksempel kan et bæltespænde, et ur eller et par briller gå under denne definition. Men er det nødvendigvis et smykke? I nogle tilfælde kan det jo godt være det, mens det i andre tilfælde vil være en ting der først og fremmest har en brugsfunktion.
Og hvad med henna og tatoveringer? De kan jo tages på og af (om end det er noget besværligt med tatoveringer..) kroppen. Men er det smykker eller udsmykninger? I denne sammenhæng ligger det i hvert fald ikke inden for definitionen.
Men denne definition er på på ingen måde fyldestgørende da der er flere "gråzonerne".
For eksempel kan et bæltespænde, et ur eller et par briller gå under denne definition. Men er det nødvendigvis et smykke? I nogle tilfælde kan det jo godt være det, mens det i andre tilfælde vil være en ting der først og fremmest har en brugsfunktion.
Og hvad med henna og tatoveringer? De kan jo tages på og af (om end det er noget besværligt med tatoveringer..) kroppen. Men er det smykker eller udsmykninger? I denne sammenhæng ligger det i hvert fald ikke inden for definitionen.
Derefter skulle vi liste forskellige teknikker, materialer, produkter og udtryk op som kan være relevante at bruge i smykkefremstillingen. Disse fire "lister" skulle være udgangspunkt for at krydse teknikker og materialer på nye måder.
Idéudvikling
Som grundlag for udviklingen blev vi introduceret for nogle nye teknikker. Herunder maskinbroderi (som du kan se mere om HER og HER) kæde, flette og knytte teknik.
Da fagene "håndarbejde" og "sløjd" er ved at blive lagt sammet til faget "Håndværk og Design" satte jeg desuden nogle rammer som jeg ville lave mit smykke indenfor.
1: Smykket skal kombinere teknikker fra begge af de to "klassiske" fag.
2: Smykket skal kunne laves af elever i 4 klasse. Det skal derfor kunne laves på maskiner som eleverne må bruge og teknikker som de kan lære på dette tidspunkt.
Jeg gik først i gang med at skrive nogle teknikker ned for hvert af de to fag.
Min tanke var at lave et sæt der passede sammen men hvor der var brugt forskellige teknikker i smykkerne.
1: Smykket skal kombinere teknikker fra begge af de to "klassiske" fag.
2: Smykket skal kunne laves af elever i 4 klasse. Det skal derfor kunne laves på maskiner som eleverne må bruge og teknikker som de kan lære på dette tidspunkt.
Jeg gik først i gang med at skrive nogle teknikker ned for hvert af de to fag.
Et af valgende faldt først på at hækle i en kæde.
Selve kæden laves ved at sno, for eksempel forsølvet messing, om en rigl.
Derefter saves der med en guldsmedsav gennem den øverste del af spiralen.
En efter en vil ledene til kæden falde af.
Ledene er lidt skæve på grund af spiral formen. De bliver lige når de sættes sammen til kæden. Ledene sættes sammen med to smykke-fladtænger.
Jeg brugte kun fastmasker, luftmasker og stangmasker
Selvom teknikken godt kunne fungere så passede farven på sølvkæden ikke med farven på træet.
Desuden drejede selve det hælede, så der skulle gøres noget andet hvis det skulle blive rigtig godt.
Jeg forkastede derfor denne idé som en del af mit færdige smykke.
En af mine andre muligheder var at håndbrodere eller hækle i borede huller i træ eller akryl.
Først lavede jeg en test af om det overhovedet er muligt. Da det gav et positive udfald fortsatte jeg med denne idé.
Derefter gik jeg i gang med at lave forskellige testninger.
Her for eksempel afstanden mellem hullerne. De skal ikke sidde for tæt på hinanden da de derved vil være svære at bore, uden at knække det tynde træ. Omvendt skal de heller ikke sidde for langt for hinanden da øreringen da vil blive for stor til øret.
Jeg endte derfor op med den nederste af de tre skitser på millimeterpapiret.
Sideløbende lavede jeg også forskellige prototyper på materialer og former.
Og en lidt større rund form til ringen. Derfor var det også muligt at lave flere huller.
Jeg lavede to forskellige udgaver.
Her er mine prøver på den mørke træsort. Selve træfarven synes jeg bliver utrolig smuk når den kombineres med de farvede korssting.
Det kan være lidt svært at se (især på den turkise udgave), men for at give lidt farvespil i korsstingene har jeg lavet 3 sting i en farve og 1 i en lidt anden nuance.
I det færdige produkt har jeg derfor brugt følgende teknikker:
- Savning med dekupørsav,
- slibning,
- boring (med den lille søjleboremaskine) og
- korsstingsbroderi.
- Savning med dekupørsav,
- slibning,
- boring (med den lille søjleboremaskine) og
- korsstingsbroderi.
Færdigt smykke
Jeg endte med to sæt smykker med øreringe og fingerring.
Undervisningsforløb
Hvordan kan man arbejde med smykker i en 4. klasse i faget "Håndværk og Design"?
Jeg har her skitseret de forskellige faser, som jeg mener der skal indgå i et undervisningsforløb:
Baggrundsviden om smykker
Ved at lave en undervisning om smykker, kan man komme ind på mange forskellinge ting.
Ligesom vi på studiet startede med at prøve at definere "Hvad er et smykke?" vil det også i folkeskolen være en god idé at starte med dette i folkeskolen.
Det er i derved muligt at komme ind på "smag" og "mode". For hvem bestemmer hvad der er smukt, og i denne sammenhæng hvad der et smukt smykke?
Smykker signalere forskellige ting i forskellige kulturer. Der er derfor stor forskel på hvilke smykker en Masaikvinde og en 80'er-punker har på.
Smykker kan også være en form for et statement. Mange vil nok ikke finde de piercinger du kan se HER smukke. Ikke destro mindre må dem der får lavet så ekstreme piercinger finde det for enten smukt eller som et statement.
Som led i smykkeproduktionen kan eleverne derfor arbejde med smykkernes historie eller smykker i forskellige lande og kulturer (herunder også subkulturer). Siden HER kan være en indgangsvinkel til viden om dette.
Formål
Jeg mener at det er vigtigt at gøre sig klart hvad formålet med smykkeproduktionen. Det kunne for eksempel være:
- Skal være en del af et tværfagligt forløb med for eksempel historie.
- Skal være "brugbare".
- Skal bruges i udstilling.
- Skal udvikle elevernes håndværksmæssige kundskaber.
- Skal udvikle elevernes håndværksmæssige kundskaber.
- Skal være nyt design.
Kriterier
Desuden bør man som lærer stille nogle kriterier op som eleverne skal lave deres smykker inden for. Kriterier kunne for eksempel være:
- Ingen dyre materieler (som for eksempel guld og ædelsten).
- Lavet i genbrugsmaterialer.
- Skal laves i teknikker fra begge af de to "klassiske" fag.
- Kan laves i hånden (ingen maskiner).
- Skal være en nyfortolkning af et bestemt slags smykke (for eksempel smykker fra vikingetiden eller indiske smykker).
Idémylder og idéudvikling
Når formålet og kriterierne er stillet op kan eleverne begynde at idéudvikle.
I idéfasen kan der bruges flere forskellige metoder. For eksempel
- Skitser som byttes mellem eleverne og tegnes "videre på".
Der kan også bruges forskellige Cooperative Learning strukturer som for eksempel:
- "Bordet rundt" hvor eleverne på skift skriver ideer på en planche
- "Dobbeltcirkler" hvor eleverne fortæller om deres idéer til hinanden
- "Stå og del" hvor teams fremlægger deres idéer for de andre i klassen.
- "Stå og del" hvor teams fremlægger deres idéer for de andre i klassen.
Designproces
Når eleverne har fundet frem til den idé de vil arbejde videre på kan designprocessen begynde.
Her kan man komme ind på hvad der er vigtigt i forhold til designets:
- Æstetik
- Æstetik
- Funktion
- Kommunikation
Udvikling af smykket
- Teknikker læres og udvikles. Kan eleverne allerede færdighederne for at lave smykket, eller skal de lære nye færdigheder?
- Afprøvninger af prototyper. Hvad kan lade sig gøre?
- Hvordan fungere farver, form, materialer og lignende?
- Hvordan fungerer æstetik/funktion/kommunikation?
- Hvordan fungerer æstetik/funktion/kommunikation?
Færdiggørelse af endeligt produkt
- Detaljer pudses til. Der er oftest en deadline for hvornår produkterne skal være færdige. Det er derfor vigtigt at smykkerne færdiggøres selvom der engang imellem skal "klippes en hæl og hakkes en tå".
Evaluering
Hvordan der evalueres hænger sammen med hvad formålet med smykket er.
Der kan både evalueres på form og produkt. Ved sidstnævnte kan der for eksempel evalueres ved en
- Udstilling
Der kan både evalueres på form og produkt. Ved sidstnævnte kan der for eksempel evalueres ved en
- Udstilling
- Auktion
- Fremlæggelse
Evalueringen bør hænge sammen med formålet for forløbet. Derfor vil evalueringen i stor grad afhænge af, hvad der evalueres på.
Evalueringen bør hænge sammen med formålet for forløbet. Derfor vil evalueringen i stor grad afhænge af, hvad der evalueres på.
Ud over ovennævnte bør man også overveje hvordan man takler undervisningsdifferentiering i forløbet.
Nogle elever vil være hurtigt færdige mens andre nusser så meget om detaljerne at de næsten ikke kan blive færdige. Selvom de hurtige elever ikke nødvendigvis er sjuskede med deres smykker, er der måske nogle elever som sjusker. Hvor meget kan man bede disse elever om at bruge mere tid på deres smykker? Og hvor mange smykker må hver enkelt elev lave?
Dette var nogle overvejelser over hvordan man kan planlægge sin undervisning i smykker. Der er helt sikkert andre måder at gribe det an på.
Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål, så hører jeg gerne fra dig.
____________________________________________
Dette var nogle overvejelser over hvordan man kan planlægge sin undervisning i smykker. Der er helt sikkert andre måder at gribe det an på.
Hvis du har nogen kommentarer eller spørgsmål, så hører jeg gerne fra dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi din kommentar.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentarer.