onsdag den 3. oktober 2012

Maskinbroderi

I går gik vi i gang med det første studieprodukt.

I den forbindelse lærte vi at sy maskinbroderi.

Jeg kendte godt lidt til processen da jeg for 10 års tid siden brugte teknikken til at lave nogle virkelig grimme tørklæder..

Denne gang synes jeg, at det er blevet lidt mere sofistikeret og fint.





Vi startede ud med en ideprocess hvor vi alle skulle vælge et smykke som vi skulle tegne en skitse af.  Jeg valgte en halskæde som jeg synes gav mig associationer til bregneblade. Jeg blev derfor tunet ind på forskellige blade og fjer.

Til sidst udmøntede det sig i denne fjer.

Her er fremgangsmåden:

Tegn et motiv op på et stykke papir. Som billedet herover.

Sæt et stykke forsvindingsplast i en broderiramme. Man kan med fordel lægge plastet dobbelt. Så bliver det lidt mindre skrøbeligt.

Tegn motivet over på forsvindingsplasten. Jeg brugte en blød blyant (B7) men andre brugte tusch. Det kan dog være en fordel at bruge samme farve som den tråd man vil brodere med.

Sænk transportøreren (de små "larvefødder" under trykfoden) og udskift trykfoden med en stoppe-/broderitrykfod.
Nu er det 100% dig der styrer retningen på stingene.
Jeg brugte ligeud sting, men andre brugte zig zag sting.

Og så er det bare om at sy..

Og sy..

Evt. tjekke om man har lukket alle huller..

Og så sy lidt mere..
Jeg syede med dobbelt overtråd i to forskellige grå farver. På den måde har fjeren fået lidt farvespil.

Til sidst klippes plasten af, så der er ca. 1/2 cm rundt om motivet. Derefter skylles det under rendende vand og forsvindingsplasten forsvinder.

Så skal den bare tørre.

Her var to eksempler som min underviser havde med..

Og her er nogle af mine medstuderende i gang med deres maskinbroderi.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi din kommentar.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentarer.