torsdag den 30. august 2012

Design design design

Hvad kendetegner design?Hvad er godt design og hvad er dårligt design?




På siden "DESIGN - fra idé til brug" står der "Dér, hvor du er netop nu, er du sandsynligvis omgivet af design. Det kan være den stol, du sidder i, en lampe ved siden af, det tøj, du har på, den flaske vand, du drikker af, eller ikonerne på computerskærmen, du kigger på. De fleste genstande, vi bruger i vores hverdag, er resultatet af en designproces, der spænder fra en idé- og researchfase over fremstilling og forarbejdning til den daglige brug af produktet." 
Alting omkring os er derved på en eller anden måde design. Man kan dog diskutere om det er godt eller dårligt design. 

Der findes ikke en fast definition på hvad design er. John Heskett (Professor - School of Design) mener at "design er den menneskelige proces, der skaber og formgiver vores omgivelser". Design kan vel derfor beskrives som den ide der udvikler sig til en form for produkt.

Når man designer bør man ifølge "DESIGN - fra idé til brug" tænke på form, funktion, stil, ergonomi, farve, materialer, økonomi, teknologi og identitet.

Ifølge Dansk Design Center er forudsætningerne for godt design et det er innovativt, funktionelt, æstetisk, intuitivt, en god forretning, ærligt, holdbart, ansvarligt, formgivende og brugerorienteret.

Selvom jeg godt kan se vigtigheden af alle de ovenstående parametre, mener jeg samtidig at design kan koges ned til at være et sammenspil mellem anvendelighed og æstetik. Sammenspillet mellem de to vægtes dog oftest forskelligt i forhold til hvad der designes.

I industrielt design er anvendeligheden i fokus mens det i kunsthåndværket oftest er det æstetiske udtryk der er det vigtigste.
Jeg mener dog ikke at man kan udelukke det ene fra det andet. I et vist omfang er man nødt til at medtænke både æstetik og anvendelighed når man designer et produkt.

For at give et eksempel fra min egen designproces, hvor jeg mener at æstetik og anvendelighed er gået op i en højere enhed, har jeg lavet et blogindlæg HER.


Personligt kan jeg godt lide nytænkende design som har lidt "humor" eller som er nyfortolkninger af klassikere. For eksempel synes jeg at porcelænskoppen "Crushed Cup", vasen "Sack Vase" og nøgleringen "Duo Sparrow" er design der både er æstetisk, anvendelig og samtidig har humor.

Crushed Cup

Duo Sparrow nøglering

Sack Vase



At design er vigtigt inden for industrielt design kan for eksempel ses på et toilet. For funktionen af toilettet er den samme ligegyldigt hvordan det ser ud. Alligevel har design og æstetik ændret sig gennem tiden så et toilet i dag kan være smukt at se på.






Cyklen er et andet eksempel på hvordan design kan udvikle sig mens funktionen er den samme.

Løbecyklen fra 1817 blev designet for dens anvendelighed, mens bicyclen (også kendt som "væltepeter") fra 1885 var æstetisk smuk men ikke særlig brugbar, da det var nærmest umuligt at cykle på den.

Væltepeter fra 1885
Cyklens design måtte derfor udviklet sig igen og er i dag både en racercykel, mountainbike og endda også sammenklappelig eller eldrevet cykel. De forskellige design af cyklen løser derfor forskellige problemer som man har stået med, og er derfor anvendelige på forskellige måder.
Den eldrevne cykel A2B et nyt eksempel på hvordan miljøet også er indtænkt som element der er vigtig i designprocessen.


Og netop miljøet og bæredygtighed bliver der lagt mere og mere vægt på i designet.
Både måden ting bliver produceret på, hvad det bliver produceret af, hvilken måde man kan benytte produktet på og hvordan produktet kan genanvendes efter dens levetid er overstået, bliver vigtigt. Deraf kommer også udtrykket  "Cradle to cradle" (fra vugge til vugge) hvor man genanvender et produkt.

Alt fra tøj til huse bliver bæredygtige og udnyttelse eller genbrug af restprodukter bliver til helt nye materialer og produkter.

Jeg tror på at design har indflydelse på mennesket. Alt fra sindstilstand til livskvalitet kan ændres, så design er ikke ubetydeligt.

HUSK: You're designed to..


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi din kommentar.
Selvom jeg ikke altid får svaret, sætter jeg stor pris på alle kommentarer.