Praktikrapport

Indledning

I min 4. års praktik har jeg haft seks timer dansk og seks timer håndarbejde og sløjd.

I praktikrapporten her, vil jeg hovedsagligt skrive om timerne i håndarbejde og sløjd da mit linjefag på 4. år (som bekendt) er Materiel Design.

Timerne blev fordelt med fire håndarbejdstimer i to 4. klasser og to sløjdtimer i en tredje 4. klasse.

Eleverne på skolen har håndarbejde og sløjd i ½ år af gangen i 4. og 6. klasse. De har på den måde et år med håndarbejde og et år med sløjd når de forlader skolen.

Planlægning

Inden praktikken gik i gang var jeg ude på praktikskolen og overvære undervisningen i de forskellige klasser. Jeg havde derfor et lille, spinkelt grundlag at lave min undervisningsdifferentiering og planlægning på.

Jeg var især opmærksom på at observere hvordan elevernes individuelle niveau var, samt hvor gode de var til at samarbejde.

Jeg har selvstændigt planlagt forløbet for hele praktikken. Undervejs i forløbet har jeg hver fredag haft en vejledningssamtale med min vejleder på skolen. I vejledningen lavede vi formativ evaluering af min undervisning og blandt andet snakkede om alternativer til undervisningen. Jeg vil komme mere ind på det formelle senere i opgaven.

Forløbet strækker sig over syv uger, men på grund af juleferie har jeg kun haft seks dobbeltlektioner (2*45 min) med hvert hold.

I min planlægning har jeg især lagt vægt på, at eleverne skulle være med i hele processen for at få et bedre idé om samspillet mellem idé, planlægning og udførelse af deres produkt.

Jeg har endvidere prøvet at få eleverne til at samarbejde mere i undervisningen. Det vil jeg komme tilbage til senere.

Disse to mål er taget fra formålene for faget håndarbejde og sløjd. De samlede formål for håndarbejde kan ses HER og sløjd HER.

Min undervisningsplan for forløbet så således ud.

Håndarbejde:

Uge:	Undervisning:
Uge 47	Introduktion til filt. Fælles gennemgang. Lærerstyret.
Uge 48	Opstart af designproces. Individuel brainstorm og fælles ideudvikling. Eleverne lægger sig fast på hvilket produkt de ønsker at lave. De to hold får forskellige oplæg. Det ene hold ser færdige produkter mens det andet hold ikke ser noget.
Uge 49	Eleverne lægger karteflor klar til filtning.
Uge 50	Eleverne vådfilter.
Uge 51	Eleverne klipper/syer/brodere o.l.
Uge 2	Eleverne færdigøre deres produkter. Evaluering af forløb.

Sløjd:

Uge:	Undervisning:
Uge 47	Opstart af designproces. Kort gennemgang af materialer (træ, kokos, akryl, ben og horn) til smykker.
Uge 48	Eleverne arbejder på smykke. Løbende gennemgang af teknikker og materialer.
Uge 49	Eleverne arbejder på smykke. Løbende gennemgang af teknikker og materialer.
Uge 50	Eleverne arbejder på smykke. Løbende gennemgang af teknikker og materialer.
Uge 51	Eleverne arbejder på smykke. Løbende gennemgang af teknikker og materialer.
Uge 2	Eleverne færdiggør deres produkt. Evaluering af forløb.

De enkelte undervisningsgange i planen er meget åbne. Det jeg kunne fastlægge, var opstarten af designprocessen i starten af forløbet og afslutning/evaluering af forløbet i den sidste undervisningsgang. Da eleverne selv skulle vælge og designe deres projekter kunne jeg ikke på forhånd planlægge hver enkelt time i forløbet.

Gennemførelse

Som udgangspunkt gav jeg alle elever, på hvert hold, samme opgave. Da jeg stort set ikke vidste noget om den enkelte elevs forudsætninger og kompetencer i faget valgte jeg at give alle elever samme opgave.

I sløjd lød opgaven på ”lav et smykke i træ, akryl, horn, ben eller kokos”. Altså (mere eller mindre) frit materiale og fast produkt.

I håndarbejde lød opgaven på ”design og lav et produkt, efter eget valg, i filt”.  Altså fast materiale og (mere eller mindre) frit produkt. I håndarbejde lavede jeg desuden to forskellige oplæg til de to hold, for at undersøge betydningen for elevernes produkter og motivation for forløbet.

Jeg var godt klar over at begge forløb, på hver deres måde, var meget åbne. Jeg var derfor også godt klar over, at jeg hurtigt ville få meget travlt hvis ikke jeg lavede nogle ”regler” for hvordan eleverne skulle bede om hjælp. Jeg startede derfor alle tre hold op med at fortælle, at de skulle spørge en af klassekammerater, som måske kunne hjælpe eller allerede havde lavet noget lignende, inden de spurgte mig.

Selvom det både var for at hjælpe mig selv, var det samtidig også for at prøve at få eleverne til at arbejde bedre sammen og se fordelene i at få hjælp af hinanden. Eleverne var rigtig gode til at huske ”reglerne” i starten. Men efter et par undervisningsgange glemte de det. I den sidste undervisningsgang havde de helt glemt det og flere elever stod på nakken af mig hele tiden. Det kan måske både have noget at gøre med at det, på grund af julen, var 3 uger siden jeg sidst havde undervist dem, men samtidig også at de begyndte at blive ”stressede” over at de skulle nå at blive færdige samme dobbeltlektion. Jeg skulle derfor have været bedre til at minde eleverne om det i starten af hver undervisningsgang.

En undervisning der er så åben, kræver også stor faglig kompetence som lærer. I de to håndarbejdshold lavede jeg forskellige oplæg for at undersøge udfaldet af elevernes produkter. Men jeg kunne ikke vide om det ville virke efter hensigten og derfor kunne jeg ikke helt forberede mig på hvad eleverne ville lave. Jeg kunne derfor ikke forberede mig på hvilke kompetencer jeg selv skulle bruge for at hjælpe eleverne med deres produkter.

En enkelt elev fandt for eksempel ud af at han ville lave en ”Creeper” (der er en firkantet, grøn figur fra computerspillet ”Minecraft”). Da firkantet og filt ikke umiddelbart er særlig foreneligt måtte jeg i min forberedelse i gang med forskellige afprøvninger for at se, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Jeg kunne have sat eleven i gang med disse afprøvninger, men da tiden var knap og det derudover var elevens første møde med filt, synes jeg ikke at eleven skulle til at afprøve noget der måske ikke kunne lade sig gøre.

Jeg fandt ud af at hvis jeg filtede rundt om en kerne af firkantet flamingo, ville formen næsten blive firkantet efter vådfiltningen. Tre filtede firkanter kunne derefter syes sammen til den rigtige form.

En enkelt elev ville i håndarbejde lave et tæppe. Det var det eneste produkt som jeg på forhånd måtte udelukke. Sammen med eleven fandt vi ud af at lave et tæppe til hendes bamse i stedet for.

Alle andre elever fik lov til at gå i gang med den opgave som de selv havde valgt.

Undervejs i forløbet måtte jeg justere omfanget af elevernes projekter for at være sikker på at alle elever blev færdige. For eksempel ville en elev lave et iPad etui, syet sammen af to stykker filt. Da han først i 4. undervisningsgang blev færdig med det første stykke filt, blev vi enige om, at han i stedet for skulle lave et telefon etui. På den måde kunne eleven nå at blive færdig med sit produkt men stadig bruge sit design, bare i et mindre omfang.

Da alle elever var i gang med forskellige ting, skulle jeg også lave en plan for hvordan jeg ville vise forskellige teknikker som eleverne skulle bruge.

I håndarbejde lavede jeg først en fælles gennemgang af hvordan man filter en bold. Alle eleverne skulle derefter filte deres egen bold. Grundet til at jeg valgte dette, var fordi jeg gerne ville have, at alle elever skulle arbejde lidt med filten inden brainstorm- og idéfasen.

I tredje undervisningsgang lavede jeg et ”break” for at vise en teknik til alle elever. Dette gav dog ikke den ønskede effekt, da det kun var de elever, der skulle bruge teknikken umiddelbart efter, som hørte efter. Resten af eleverne var mere optaget af det sted i processen som de selv var på.

Jeg skiftede derfor metode og valgte derefter, både i håndarbejde og sløjd, at vise mindre grupper af elever, som umiddelbart skulle i gang med at bruge en specifik teknik, hvordan teknikken skulle udføres. Samtidig fortalte jeg disse elever, at de senere skulle kunne vise teknikken videre til deres klassekammerater. Det synes jeg generelt fik eleverne til at koncentrere sig mere om det. 

I løbet af undervisningen kom der mange uforudsete hændelser op som gjorde at min planlægning ikke kunne overholdes. Der var bl.a. arrangementer som forældremorgenmad og inspektørens 60 års fødselsdag som gik ud over mine timer (og som jeg ikke vidste noget om på forhånd). Desuden var der også nogle tekniske problemer med projektoren og konflikter imellem elevernes som jeg måtte tilgodese og give tid til i undervisningen. Derudover var der almindelige hændelser som sygdom og andet fravær som gjorde, at enkelte elever ikke nåede det samme som deres kammerater. Jeg måtte derfor flere gange revurdere min plan og lave løsninger så undervisningen blev sammenhængende for alle eleverne. 

Evaluering

Jeg havde tænkt at produkterne skulle indgå som størstedelen af evalueringen. Dette ændrede jeg dog undervejs i forløbet da nogle af eleverne i  undervisningen ikke fik lavet et særlig godt produkt. Men på trods af det havde de en stor iver efter at lave produktet og jeg tror derfor at de har fået meget ud af undervisningen. Så eleverne har stadig lært noget. Jeg valgte derfor i håndarbejde og sløjd at lade elevernes læreproces og motivation være det vigtige i evalueringen. Både i håndarbejde og sløjd kastede jeg eleverne ud i noget som de ikke havde prøvet før. Langt de fleste gange, bliver det første produkt ikke særlig godt. Så hvorfor skulle elevernes første produkt være det der blev evalueret på.

Det interessante for mig (i relation til min forstående BA og desuden også min opgave som lærer) er jo om eleverne har lært noget som gør dem til at ”helt menneske”. 

Jeg valgte disse frie forløb til alle tre hold for at se hvordan elevernes motivation var når de selv måtte vælge produkt, frem for en opgave som var valgt på forhånd. Måden jeg valge at måle elevernes motivation på, var gennem et spørgeskema som summativ evaluering.

Jeg er klar over at et spørgeskema rummer mange begrænsninger da der ofte ikke er de svarmuligheder som den enkelte elev ønsker at svare. Jeg prøvede derfor at lave spørgsmålene så åbne som muligt. Jeg opfordrede desuden eleverne til at skrive så meget som muligt inden de fik spørgeskemaet.

Styrken ved at bruge et spørgeskema er på den anden side at eleverne ikke bliver påvirkede af hinandens svar  og at svarene ikke ”forsvinder” som de kan gøre i en mundtlig samtale.

Grundet denne opgaves omfang har jeg valgt, at selve analysen af evalueringen kommer til at ligge i min BA.

Udover spørgeskemaet har jeg valgt at videofilme udvalgte undervisningsgange i forløbet. Jeg vil også hovedsageligt bruge disse optagelser i min BA.

Formelle betingelser

For at bestå praktikken er der nogle formelle krav som man skal opfylde. Derfor vil jeg her give en kort gennemgang af disse.

I dansk timerne var der en enkelt elev med indlæringsvanskeligheder. Denne elev har jeg undervejs i praktikken haft særlig fokus på. Da jeg ikke synes at det ligger inden for denne opgaves rammer vil jeg ikke beskrive mere om det her.

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner

Undervejs gennem hele forløbet har jeg haft kontakt med forældre både personligt inden undervisningen og skriftligt på forældreintra. Desuden har jeg måtte samarbejde med de øvrige lærere i teamet i et storylineforløb på tværs af årgangen.

Deltagelse i andre læreropgaver 

Nedenfor et skema over de andre læreropgaver jeg har deltaget i.

Dato:	Læreropgave
24/10	Ekskursion med design-valghold til glaspuster
27/10	Ekskursion til Nationalmuseet
28/11	”Forældremorgenmad”
13/12	Evalueringssamtaler med forældre
14/12	Ekskursion til Kastrup Biograf

Plan for vejledning

Alle vejledningsgange (på nær en enkelt gang) var med min primære vejleder for praktikken. Hver vejledningsgang tog mellem 1-1½ time. Udover de skemalagte vejledningsgange har jeg også modtaget løbende vejledning i mellem lektionerne.

Dato	Vejledning
12/11:	Før-vejledning med min primære vejleder. Ordne praktiske formaliteter og skrive kontrakt.
23/11:	Vejledning
5/12:	Vejledning (med sløjdlæreren).
7/12:	Vejledning
14/12:	Vejledning og derefter trepartssamtale.
4/1:	Vejledning
11/1:	Afsluttende vejledning. Summativ evaluering af forløb og opfølgning på aftaler og kontrakt.

Afslutning

I praktikken havde jeg fokus på at afprøve mange forskellige metoder.

Jeg har for eksempel ladet produktet være fast og materialet frit samt det modsatte at materialet var fast og produktet frit.

Jeg har prøvet at lave forskellige oplæg. Nogle elever fik specifikke produkter at se mens andre skulle designe ud fra ”ingenting”.

Jeg har prøvet at undervise alle elever på samme tid og undervise små grupper af elever i individuelle tekniker.

Jeg har lavet formativ og summativ evaluering.

I alle metoder har jeg synes at noget har virket for nogle elever men ikke for andre. Jeg har på de seks undervisningsgange ikke kunne finde en ”løsning” som jeg synes har været optimal for alle elever. Men selvfølgelig har jeg ikke det. Alle elever er forskellige og lærer derfor også forskelligt. Derfor er min erfaring fra praktikken, at det er vigtigt, at oplæg, metoder og undervisning variere så man rammer alle elevers udviklingspotentiale.  

Tegn i opgaven (inkl. mellemrum): 12.995.