2. studieopgave

Støbning

Først vil jeg kort vise mit individuelle produkter der er støbt i tin. Dernæst følger gruppens fælles opgave med overvejelser om hvordan emnet kan indgå i en undervisning i skolen og et udkast til et undervisningsforløb, der tager hensyn til mål, rammer og indhold.

Her er først arbejdspladsen som jeg lavede min støbeform ved. 

På billedet ses støbesand (spefol), sigte, talkum, hammer, flad plade, støberinge, lineal, to træplader og en skruetvinge.  

Formen laves. Se evt. video af hele støbeprocessen HER.

Derefter varmes tinnet..

..og hældes i formen.

Efter et par minutter kan formen åbnes..

..og det støbte tages ud med en tang, da det stadig er varmt.

Kanter på det støbte skæres væk.

Herefter pudses og poleres tinnet. 
Til sidst har jeg skåret tinnet fra løbetragten væk. 

Da jeg ønsker at bruge dette snefnuk til julepynt har jeg desuden støbt en ring hvor jeg brugte et plastikarmbånd som emnet til formen efter. 

I begge dele har jeg boret et lille hul i hver side og sat kædeled i.

Til sidst har jeg pyntet med små neon perler.

Derved kom mit færdige produkt til at se sådan her ud.

Nedenstående opgave samt planlægning og gennemførelse af undervisningen på holdet og det digitale produkt er alle udarbejdet af følgende: Rasmus Schjær Simonsen, Anders R. Rasmussen, Louise Dalkær Møller og Mille G. Truelsen.

Introduktion til teknikken

Hvorfor tin? Fordi tin er egnet til brug i folkeskolen, idet det har en lav smeltetemperatur og er et billigere materiale, at arbejde med end eks. bronze, sølv og lign. Tin er et forholdsvist blødt materiale og derfor legeres det ofte med bly, for at opnå en større hårdhed i materialet og et lavere smeltepunkt. Dette kan dog ikke anbefales, og må ikke benyttes i skolen, da det bl.a. afgiver giftige dampe.

Tin smelter ved 232 grader, og giver derfor mulighed for at afprøve teknikker som man ikke kan benytte ved metaller som bronze og sølv, da disse smelter ved langt højere temperaturer, og derfor er alt for farlige at arbejde med i skolen, og som tidligere nævnt også er for bekostelige.

Der er dog visse begrænsninger ved brugen af tin, da det er et meget tungt materiale og samtidig bøjes let.

Tin kan støbes på nogle af følgende måder:

1: I en lukket støbeform, hvor emnet bliver indkapslet. Når man støber i en lukket form, bruger man en støbering (som koster et par hundrede kroner) eller en 'støbekasse' i træ. Man kan nu også anvende materialet sepia, som er kalkskallen fra en tiarmet blæksprutte, det koster omkring 100 kr. stykket og kan dog kun anvendes een gang.
I støberingen eller trækassen anvender man støbesand (spefol). Dette materiale kan anvendes igen og igen. I støbesandet lægger man den model som man ønsker at støbe. Modellen skal have det man kalder et positivt slip. Det vil sige, at figuren ikke har for mange udstikkende detaljer, som gør at støbesandet krakelerer eller falder sammen, når man skal fjerne emnet fra formen.
I en lukket støbeform er det ekstremt vigtigt at der ikke sidder nogen som helst form for fugt i formen. Dette vil resultere i en eksplosion.

2: I en åben støbeform, hvor emnet vil få en lettere hvælvet bagside, da tinnet har en stor overfladespænding og derfor ikke bliver plant. Støber man i en åben form, er oasis et velegnet materiale. Oasissen skal dog fugtes let inden støbning, ellers vil det brænde. Det er kun i forbindelse med den åbne støbeform, at en anelse vand må komme i kontakt med det smeltede tin.

Modellen som man ønsker at støbe efter, kan være færdiglavet, men man kan også lave sin egen. Det kan man gøre i materialerne: ekspanderet polystyren, som fås i forskellige finhedsgrad, men som dog aldrig kan få en fuldstændig glat overflade. Eller i Cibatool, som er et plastisk materiale, der kan blive fuldstændig glat i overfladen. For disse materialer gælder det, at man kan save i dem med en dekupørsav, for derefter at finpudse dem med smergellærred. På den måde kan man fremstille sin helt egen model.

Kompendium "KDAS Sløjd - metalstøbning" kan, for studerende på Materiel Design, rekvireres gennem Kurt Svarre eller Mette Jørgensen.

Overvejelser og udkast til undervisning i folkeskolen 

Kan bruges i undervisningen fra 4. klasse og til udskolingen. 

I vores didaktiske overvejelser har vi benyttet os af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. 

Figuren er lånt HER

Mål: 

Eleverne skal lære at støbe og introduceres for hvordan man arbejder med rumlighed og
formgivning. De  skal herunder også lære at lave egne emner til støbningen.

Vi har dermed valgt at fokusere på processen, da vi anser det for vigtigt at eleverne gøres bekendte med sådanne teknikker. Hvor sløjd overvejende er et produktorienteret fag, er dette forløb mere procesorienteret, da der er begrænsninger ifht. hvilke produkter eleverne kan fremstille.

Indhold: 

Eleverne skal se en introduktionsvideo om støbning. Herefter vil vi sætte dem ind i sikkerhedsforanstaltningerner vedr. støbning med tin. Eleverne skal først forsøge, at støbe efter et allerede fabrikeret emne. Dernæst skal de formgive deres eget emne og støbe efter det. Sluttelig skal de arbejde med, at færdiggøre og finpudse deres emne, ved hjælp af slibning, pudsning etc. 

Læringsforudsætninger: 

Man må overveje hvilken klasse man har at arbejde med. Der er forskel på hvilket klassetrin man skal undervise og om det er obligatorisk eller valghold. Herunder bør man overveje hvilke kompetencer eleverne har med fra tidligere, ifht. håndværksmæssige færdigheder og værktøjskendskab. Og derudover tage højde for elevernes interesse, således at man får dem motiveret bedst muligt.

I relation til relevante materialevalg til modulerings processen, introduceres diverse værktøjer, som bruges i forbindelse med disse. Det kunne være dekupørsav, diverse sandpapirer, poleringsværktøjer eller smergellærred osv.

Rammefaktorer:

Der intet til hinder for, at man gennemfører et støbeforløb, dog er det vigtigt at man udelukkende arbejder med tin, idet legeret tin er sundhedsskadeligt og farligt at indånde. Rene metaller som sølv og bronze har et meget højt smeltepunkt og kræver derfor et højere sikkerhedsniveau og et mere avanceret udsugningssystem, end de fleste skoler må formodes at have. For at kunne arbejde med tin skal vi arbejde i sløjdlokalet, hvor man skal have en ovn der kan opvarmes til 300 grader. Derudover skal man have tin, støberinge, støbeforme, støbesand (Spefol), talkum, smeltedigel, fladtænger, træplader, skruetvinge og metalbakke. Materialer som Cibatool, polystyren, træ og oasis, kan benyttes i udformningen af elevens eget emne.  

Læreproces:

Inden undervisningen oplæres et par elever i teknikken. Disse elever kan derved være med til at vejlede de øvrige elever i undervisningen.

Dette kan være med til at give disse eleverne en ekstra motivation i forbindelse med projektet. I andre projektet oplæres andre elever, så alle elever får en "ekspertrolle" i en specifik teknik.

Vurdering:

Læreren foretager en løbende vurdering af elevernes arbejde i værkstedet, og følger op på forløbet med en samtale i klassen om støbeprocessen. Har eleverne lært at lave emner, forme og produkter i tin jf. målet for undervisningen.

Fælles mål

I dette undervisningsforløb opfylder vi følgende punkter fra Fælles mål - sløjd.

1: Design og produkt:

- Udform skitser og modeller til brug for arbejdsprocessen. 

- Overskue, planlægge og gennemfører arbejdsprocessen.

2: Håndværksmæssige arbejdsområder:

- Bearbejde forskellige materiale med relevant værktøj
- Afprøv og vurder forskellige materialers muligheder og begrænsninger:
- Betjene værktøj sikkert: sikkerheds- og sundhedsmæssigt aspekt i maskinbrug og produkthåndtering.
- Opbyg og komponere rummelige flader og former.

3: Samfundsmæssige og kulturelle
- Opnå indsigt i hvordan forskelige samfunds beherskelse af håndværk og skabertrang har sat spor i historien og påvirker vores dagligdag og vores fremtid
.